Hveiti

refining life

Navneskifte

Hveiti, som i dag er navnet på bioraffinaderiet, startede ud som Danish Biofuel.

Projektet startede med fokus på bioethanol-delen, og hvordan man kunne lave bioethanol af foderhvede, og samtidig udnytte hvedekernens andre bestanddele. Efterhånden som projektet og udviklingen af de andre produkter skred frem, blev det mere og mere klart, at disse var produkter som der var en stor efterspørgsel på, og som ikke blev produceret nogen steder i Danmark.

Derfor passede navnet Danish Biofuel ikke længere til konceptet. Der var brug for et navn som på en bedre måde understregede at dette ikke blot var en bioethanolproduktion, men et bioraffinaderi. Og sådan opstod Hveiti.

Hveiti

Det handler om hvede - en stolt dansk landbrugstradition. I århundreder har vi i Danmark dyrket foderhvede, og vi har noget af den bedste foderhvede i verden. Denne tradition har vi med Hveiti valgt at føre videre og har samtidig koblet den sammen med dansk innovationsevne. Dette har ført til en produktion af bioethanol, mad og kraftfoder – alt sammen udvundet af samme hvedekerne.

Ordet Hveiti kommer fra det oldnordiske sprog og betyder hvede.

Hveden er kernen i vores produktion, som netop er bygget op omkring den gamle danske tradition for landbrug.

Hveiti – refining life. Fordi vi raffinerer måden vi i dag lever på ved at tage udgangspunkt i dansk landbrugstradition og kombinere den med dansk innovationsevne, for på den måde at få en helt igennem bæredygtig produktion uden nogen form for affaldsprodukter.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.